Home Nyheder Bedre kundeservice styrker Ryanair

Bedre kundeservice styrker Ryanair

0
SHARE

ryanairEuropas største lavprisselskab har haft hurtigt stigende passagertal i august, helt i takt med bedre kundebehandling, skriver The Guardian.

Ryanair blev i 2013 kåret af læserne af forbrugermagasinet ’Which?’, som selskabet med den dårligste kundeservice og blev i offentligheden udsat for vittigheder på grund af sin legendarisk ringe behandling af kunderne.

Det fik den berygtede topchef Michael O’Lerary til i november sidste år at fastslå, at selskabet ikke længere ville ’pisse folk af unødvendigt’.

Det har tilsyneladende givet resultater, for Ryanair har præsenteret passagertal på 9,4 millioner i august, hvilket er en stigning på 4% i forhold til august sidste år, skriver business.dk.

Blandt de tiltag, der har styrket kundevenligheden er muligheden for sædevalg, mindre strikse regler for kabinebagage, nedsatte gebyrer og mildere bookingbetingelser. Samtidig har selskabet moderniseret hjemmesiden, introduceret mobil-app og planer om at flyve til flere lufthavne i by-centre, og kæle mere for de forretningsrejsende.

Forbilledet for Ryanairs forbedrede kundebehandling er det næststørste lavprisselskab, easyJet, som i august havde 6,6 millioner passagerer – en vækst på 8,4%. Kabinefaktoren steg med 1,4 procentpoint til 94,2%.