Home Nyheder Verdens største krydstogtskib leveret

Verdens største krydstogtskib leveret

0
SHARE

Verdens hidtil største krydstogtskib, Liberty of the Seas, er bygget på Aker Yards værftet i Åbo, Finland, hvor det stadig rager højt op over de øvrige skibe. I går fik ejeren, Royal Caribbean Cruise Lines, udleveret skibet, der har kostet omkring fire mia. kr. at bygge.

Liberty of the Seas ventes at passere Storebæltsbroen i morgen fredag omkring kl. 10.30. faktisk burde skibets størrelse gøre det umuligt at passere under broen, der – i teorien – er for lav. Men med maksimal hastighed på lavt vand sætter skibet sig en smule dybere i vandet, og vil således kunne passere med i en afstand på bare ca. to meter under brokonstruktionen.

Liberty of the Seas er på vej til Southhampton, hvorfra dets første krydstogt indledes om få dage med kurs mod Miami. Herefter indsættes det i Caribien.

RCCL har for øjeblikket nybygninger i gang for en samlet sum på over 20 mia. kr. blandt andet et søsterskib til det netop leverede Liberty. Også søsterskibet bygges i Finland, og vigtigheden af ordrerne for den finske økonomi understreges af, at den finske præsident, Tarja Halonen, i går valgte at lægge vejen forbi værftet, for at kaste glans over overleveringsforretningen.

Skrevet af