Home Nyheder BCD Travel køber Air Club Travel

BCD Travel køber Air Club Travel

0
SHARE
Stewart Harvey.

BCD Travel annoncerede i dag overtagelsen af polsk baserede Air Club Travel. ”Vi har haft et langt partnerskab og de seneste 12 år har vi virkelig lært hinanden godt at kende”, siger Stewart Harvey, BCD Travels direktør for Europa, Mellemøsten og Afrika.

”Vores overtagelse af Air Club Travel er et logisk næste skridt. En udvidelse af vores globale netværk passer ind i vores løbende søgen efter vækstmuligheder.”

BCD Travel har købt alle aktier i Air Travel Club, som blev grundlagt i Polen i 1990. Hele staben, cirka 100 medarbejdere, forbliver i Warszawa og arbejder videre under samme navn. Virksomheden har cirka 2.000 kunder – mange siden starten. De over 100 internationale kunder bliver allerede betjent i samarbejde med BCD Travel.

Overtagelsen af Air Club Travel er den seneste i en række investeringer, som BCD Travel har foretaget med henblik på at øge forretningen. Andre overtagelser omfatter en større anpart i Acendas Travel i USA, fuldt ejerskab af det nordiske Ticket Biz, aktiemajoriteter i Hong Kong og Kina, overtagelse af Zibrant, et bureau for internationale events baseret i Storbritannien, markedslogistikvirksomheden Plan 365 LIfe Sciences, mobilteknologivirksomheden GetGoing, World Travel Services i Knoxville, Tennessee, anparter i Dubai og ejerskab i Brasilien.