Home Nyheder Priskrig på jobannoncer

Priskrig på jobannoncer

0
SHARE

Udbudet af ledige stillinger i rejsebranchen boomer i disse måneder, både fagpressen, dagspressen og de elektroniske jobdatabaser melder om massiv vækst i antallet af ledige stillinger. Til gengæld falder priserne på indrykningen af jobannoncerne, og kampen om jobannoncekronerne intensiveres.

Stand By har gennem et stykke tid mærket, at kampen om annoncekronerne har ført til, at der gives rabatter på indrykningsprisen, som længe ellers har ligget fast på 2.500 kr. for en jobannonce på nettet. For at imødegå denne udvikling vil Stand By genindføre deres prisgaranti. Prisgarantien betyder, i sin enkelhed, at hvis man som annoncør får tilbudt en jobannonce under listeprisen på 2.500 kr. andre steder, så matcher Stand By denne pris, og giver yderligere 10% rabat.

”På denne måde går vi ikke selv ud og ødelægger markedet ved at underbyde en i forvejen meget lav og ret rimelig jobannoncepris. Samtidig sender vi også et klart signal til annoncørerne om, at vi altid er billigst på markedet”, siger Stand By’s salgschef, Flemming Hastrup og tilføjer: ”Ud over at være billigst, vil Stand By også til enhver tid kunne levere den bedste dækning, endda med dokumenterede besøgstal, dels geografisk med vores 3 nyheds sites i Skandinavien og dels også via vores samarbejde med Danmarks største jobdatabase, jobindex.dk, der sikrer vores jobannoncører, at deres annoncer også ses på jobindex.dk så snart, de er placeret på vores hjemmeside”.

Skrevet af