Home Nyheder SAS-selskab et rent guldæg

SAS-selskab et rent guldæg

0
SHARE


SAS’ ejerskab af det spanske flyselskab Spanair kan vise sig at være et rent guldæg for den skandinaviske flykoncern. Ifølge aktieanalytikere vil den reelle værdi af det spanske flyselskab formentlig komme frem i lyset, i forlængelse af British airways’ åbenlyse købsinteresse i Spanair-konkurrenten Iberia.

Både British Airways og Lufthansa er interesserede i at købe Iberia, blandt andet på grund af flyselskabets mange start- og landingstilladelser i Madrid, skriver Børsen i dag. Og det kan komme SAS til gode, for med en stigende værdi af Iberia vil også Spanair blive vurderet højere.

SAS ejer 95 % af Spanair, og værdien er i det seneste regnskab bogført til omkring én mia. kr. Men ifølge analytikere er den reelle værdi af det spanske SAS-datterselskab nærmest det femdobbelte.

Skrevet af