Home Nyheder Flyselskaberne raser over nyt EU-direktiv

Flyselskaberne raser over nyt EU-direktiv

0
SHARE

På fredag træder et nyt EU-direktiv i kraft, som skal sikre flypassagerer en kompensation, hvis de ikke kan komme med det fly, de har bestilt billet til, fordi flyselskabet har overbooket flyet. Langt de fleste flyselskaber yder i forvejen en kompensation til passagerer i denne situation, men en sådan godtgørelse bliver nu lovpligtig. De europæiske flyselskabers sammenslutning, AEA, er rasende over det nye direktiv, som de mener er konkurrenceforvridende. ”Reglerne lever ikke op til de internationale regler, der siger, at flyselskaberne kun skal udbetale kompensation under særlige omstændigheder. Det er jo ikke tydeligt i teksten, om selskaberne også hæfter for snestorm, bombetrsler og nedbrudte bagagebånd,” udtaler en anonym talsmand. Sammen med den internationale luftfartsorganisation, IATA, har AEA klaget til EU-domstolen for at få reglerne ændret.
(Politiken, 11/2)

Skrevet af