Home Nyheder Arktiske krydstogter farlige for sikkerheden

Arktiske krydstogter farlige for sikkerheden

0
SHARE

crystal-serenityEksperter i branchen advarer om, at der kan ske ulykker af ’Titaniske dimensioner’, hvis flere krydstogtselskaber går ind i krydstogttrafikken i de mest øde arktiske egne.

Advarslen kommer efter succes’en for Crystal Cruises første togt gennem Nordvestpassagen denne sommer, som rederiet har planer om at gentage.

I august deltog 1.700 passagerer ombord på Crystal Serenity i et månedlangt togt fra Anchorage i Alaska langs Nordamerikas nordkyst til New York. Skibet fulgte den rute, der først blev sejlet af den norske opdagelsesrejsende Roald Amundsen i 1903.

Ifølge Sky News frygter to førende krydstogtspecialister en katastrofe med mindre, der indføres øget kontrol med henblik på at sikre passagererne og beskytte miljøet.

Tero Vauraste, chef for det finske shippingselskab Arctia, advarer om, at der vil være meget lidt, myndighederne kan gøre, hvis et skib får problemer på grund af manglende infrastruktur: Nordvestpassagen er tusinder og tusinder af sømil med absolut ingenting”, siger han.

”Navigationen i de isfyldte farvande kompliceres af ringe satellitnavigation. Isen kan bevæge sig med fire-fem knob, men et skib risikerer at modtage satellitbilleder, som kan være 10-20 timer gamle”.

Daniel Skjeldam, CEO for Hurtigruten, siger, at der skal være strammere regler for at undgå skader på miljøet: ”En skade på et af de store skibe kan medføre en miljømæssig katastrofe”, siger han.

En ’Polar Code’ fra FN, som strammer kravene til skibenes sikkerhed og forurening, træder i kraft i 2017. Den forbyder brugen af svær fuel-olje i Antarktis regionen, men nøjes med at anbefale skibene også at bruge reglerne i de arktiske farvande.