Home Nyheder Ansatte tjener på lønnedgang

Ansatte tjener på lønnedgang

0
SHARE

250 medarbejdere hos Norwegian, som sidste år gik med til at få mindre i lønningsposen og i stedet fik optioner, har indtil nu i alt tjent 19 mio. norske kroner, skriver Finansavisen, eller 75.000 kr. pr ansat.

 

Kursen på aktien ligger i øjeblikket på omkring 66 norske kroner. De 250, eller en fjerdedel af medarbejderne, som sagde ja til lønnedgangen, da olieprisen toppede og selskabet måtte spare, har tjent penge fra det tidspunkt kursen nåede 50,50 norske kroner. De fik optionerne til 32 kr. De skal indløses til oktober i år og i løbet af 2010.

 

De ansatte accepterede en 5% nedsættelse af lønnen, men er nu nok lidt ærgerlige over, at de ikke valgte at gå længere ned. Lønnedgangen varer et år. Der er samlet udstedt 561.000 optioner.

Skrevet af Klaus Givskov