Home Nyheder Almar Örn tilbage som chef for Sterling

Almar Örn tilbage som chef for Sterling

1
SHARE

Sterling har netop i en pressemeddelelse bekræftet, at selskabets direktør siden foråret, amerikanske Reza Taleghani, forlader virksomheden. Han erstattes af selskabets tidligere direktør, Almar Örn Hilmarsson.

 

Kilder tæt på Sterling vurderer, at udskiftningen i flyelskabets topledelse er en naturlig konsekvens af det skifte i ejerkredsen, der tilsyneladende fandt sted i slutningen af sidste uge. Hilmarsson blev således hentet til Sterling i 2005 af netop Palmi Haraldsson, der i fredags, gennem nyhedsbrevbet Travelpeople offentliggjorde, at man havde udkøbt medinvestorerne i Northern Travel Holding, som bl.a. ejer Sterling. Den pågældende aktiehandel har dog endnu ikke kunnet verificeres hos de øvrige investorer i Northern Travel Holding.

 

Reza Taleghani var før chefjobbet i Sterling tilknyttet investeringskoncernen JP Morgan i New York, og iagttagere vurderede ved hans tiltræden, at Taleghani reelt var indsat af de kreditgivende banker for at vende udviklingen i det underskudsplagede lavprisselskab.

Skrevet af Christian Peschardt

1 COMMENT

  1. Nå ja, man kan jo også bare skrive, at nu hvor Taleghani har udført sit job, fyret hver 5. ansat og skåret ind til benet, så er det på tide for ham at rejse hjem hvor han kom fra.
    Sterlings grundlæggende problem er stadig ikke løst, de kan stadig ikke få sorte tal på bundlinjen. Hilmarsson havde tre år til at løse dén opgave under sin første regeringsperiode, og vilkårene i luftfarten er jo ikke just blevet bedre efter hans pludselige tilbagevenden.

Comments are closed.