Home Nyheder Albatros Travel lancerer nyt bureau

Albatros Travel lancerer nyt bureau

1
SHARE

Albatros Travels ejer og adm. direktør, Søren Rasmussen introducerer et nyt brand, Columbus Travel, som bliver en alternativ salgskanal med en farverig palet af såvel individuelle rejser som grupperejser i en billigere kategori end de klassiske Albatros-rejser.

 

”Egentlig er jeg modstander af subbrands og filialer. Erfaringerne taler sit tydelige sprog. Albatros har haft et hav af begge dele, som i 1990’erne var ved at tage livet af os. Først da jeg tog beslutningen om at lukke alle den slags udskud, begyndte Albatros for alvor at tjene penge,” siger Søren Rasmussen.

 

Om baggrunden for at starte et nyt brand siger den administrerende direktør:

”Vi forventer, at udbuddet af rejser vokser markant højere end væksten i markedet, og så er det jo med at kigge sig lidt omkring, hvis væksten skal fastholdes. Columbus bliver først og fremmest Albatros’ laboratorium, hvor vi eksperimenterer med nye koncepter.”

 

Han pointerer, at intet er Columbus helligt. Hvis man kan tjene penge på at sende en bus til Harzen, så gør man det.

 

”Vi har nogle ord i baghovedet som volumen, lavpris og netsalg, men vi vil ikke røre ved noget, som vi ikke kan gøre til en god forretning. Det er jo først og fremmest det ekstremt store individuelle marked, der trækker. Vi tror, der ligger en temmelig stor jomfruelig niche i symbiosen mellem rutefly og chartersystematik. Det eneste, vi med sikkerhed ikke piller ved, er alle de rejsende, der helst vil bestemme det hele selv. Det skal de have lov til.”

 

Læs mere om det nye bureau i oktober måneds nummer af Stand By, der er på gaden i morgen, tirsdag.

Skrevet af Peter Fredberg

1 COMMENT

  1. Rejs med hjerte, hjerne og holdning. Et godt motto!
    I den mere og mere usikre verden ønsker de rejsende også tryghed.
    Forståligt at Columbus’ koncept ikke indeholder “dansk rejseleder”. Men……….det ville give tryghed, hvis der alligevel var mulighed for at kunne kontakte / ringe til en ven. En ven der har kendskab til området, og en ven der kan løse problemer.

Comments are closed.