Home Nyheder Aktiv ferie med hele familien

Aktiv ferie med hele familien

0
SHARE

Mange børnefamilier er vilde med at være aktive, når hverdagen udskiftes med ferie. 25% af børnefamilierne tager af sted for at være aktive sammen, viser en undersøgelse fra Apollo.

Det er særligt familier med børn mellem 10 og 18 år, der samler hele adressen om en aktiv ferie. 27% af familierne med større børn rejser på aktiv ferie med hele familien.

”Med småbørn er det helt andre parametre, man kigger efter, såsom børnepool og børneklub. Men når ungerne er lidt større, så giver aktiv ferie god mening. Man kan lære at windsurfe sammen og cykle i bjergene, men man kan også tage lidt tid hver for sig, hvor mor løber, mens ungerne spiller tennis eller dyrker yoga og far spiller golf,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Mens 46% vælger charterferie som favorit, så peger 25% på aktiv ferie og 51% på skiferie som foretrukken ferieform.

”Der er ingen tvivl om, at vi danskere elsker det åndehul, som en aktiv ferie kan give. Det handler om at være aktive sammen og på en anden og mere intens måde, hvor ingen keder sig, men hvor man laver meningsfulde ting sammen”, slutter Glenn Bisgaard.