Home Nyheder Afgifter skader turismen

Afgifter skader turismen

0
SHARE

Lavprisselskaberne har af samme grund valgt at holde sig på afstand, hvilket af konsulenthuset Copenhagen Economics i en analyse beskrives som en af grundene til, at Danmark i disse år taber kampen om de udenlandske turister.

Analysen er udarbejdet for Turisterhvervets Samarbejdsforum, der består af de fem største turisme-brancheorganisationer i Danmark, som bakker op om analyseresultatet.

 

”Der er ingen tvivl om, at der er behov for skærpet konkurrence og mindre stram regulering for især Københavns Lufthavne. En meget stor del af væksten i international turisme kommer i disse år fra lavprisruter, og her har København slet ikke fået foden indenfor som mange af de øvrige europæiske storbyer”, siger Jan Laursen, formand for Turisterhvervets Samarbejdsforum.

Copenhagen Economics mener, at en mindre stram styring af afgifterne vil betyder, at de fastsættes efter konkurrence fra andre lufthavne og andre transportformer. Det vil få Københavns Lufthavne til i højere grad at bruge prismekanismen til at tiltrække nye ruter og udvikle servicetilbud til forskellige selskabers behov.

”Udsigten til, at prisen kan forhandles, eller at den nedsættes efter en deregulering, vil i sig selv skabe opmærksomhed og formentlig tiltrække nye ruter. Derfor kan en deregulering af trafikafgifterne være ønskelig”, skriver Copenhagen Economics.

Skrevet af Flemming Juul