Home Nyheder Lufthavn ramt af dyrt image

Lufthavn ramt af dyrt image

0
SHARE

Københavns Lufthavne kunne i går fremvise et rekordoverskud for 2005.

Dette er på trods af, at en undersøgelse viser, at de danske passagerer er så overbeviste om, at der ikke er besparelser at hente på at handle i lufthavnen, at det påvirker indtjeningen negativt.

Ifølge en undersøgelse fra AIM mener 56 procent af kunderne ikke, at de kan spare noget på at handle i lufthavnen.

Selv om en ny pilotstrejke lurer hos den største enkeltkunde i Københavns Lufthavne A/S tror lufthavnen på et endnu større overskud i 2006.

På trods af snevejr og tre dages strejke hos SAS er trafikken i lufthavnen allerede øget med 5,7 procent. Men går SAS’ piloter i strejke, er administrerende direktør Niels Boserup forberedt på, at han må nedjustere forventningerne til 2006.

(Jyllands-Posten 21.2. 2006)

Skrevet af