Home Nyheder Østrig spår rekordsæson

Østrig spår rekordsæson

0
SHARE

Antallet af gæster fra Danmark til Østrig satte rekord i 2005. Danskerne havde 1,2 millioner overnatninger i Østrig.

Det var en stigning fra året før på 10 – 12 procent. Sidste gang Østrig var i nærheden af dette tal var i 1991, hvor der var 1 million overnatninger. I mellemtiden har tallet svinget og i perioden 93 – 94 været helt nede på 700 – 800.000 overnatninger.

“I 2005 fik Østrig flere destinationer, og blev bedre kendt. 60 procent ser Østrigs hjemmeside inden de tager af sted og jeg tror danskerne har taget Østrigs natur til sig både sommer og vinter,” siger Bo Schou Lauridsen, turistchef, Østrigs Turistbureau til Stand By.

“I 2006 er sovebusserne gået helt i stå. Til gengæld er der kommet større charterfly, og mange flere kør-selv ferier. Sneen kom tre uger tidligere end før, så det betyder meget mere sne. I år fejrer Østrig 250 året for Mozarts fødsel. Det sker ved arrangementer hele året og ved at nogle af Mozarts højdepunkter, bl.a. der hvor han er født, er blevet topmoderniseret. På den baggrund venter jeg en ny rekordsæson for Østrig i 2006,” siger Bo Schou Lauridsen.

Skrevet af