Home Nyheder E-handelspris til Sterling

E-handelspris til Sterling

0
SHARE

Sterling har vundet Brancheprisen ved E-handelsprisen 2007. Det er den mest eftertragtede konkurrence for aktører, der leverer handel og service til danskerne via internettet.
Prisen blev overrakt til Sterlings web editor Mette Lyngeled af Videnskabsminister Helge Sander på vegne af juryen. Begrundelsen for prisen lød: “Sterling har en meget innovativ hjemmeside, hvor de formår at give brugeren en række valgmuligheder og optimeringer uden risiko for, at brugeren mister overblikket. Graden af brugervenlighed er utrolig høj igennem hele hjemmesiden, og juryen vurderer, at den er i en klasse for sig selv.
Integrationen til tillægsprodukter som f. eks biler og hoteller, fungerer godt på Sterlings hjemmeside. Sterlings hjemmeside bidrager absolut til gode brugeroplevelser på Internettet!”

Sterlings web editor Mette Lyngeled er glad for prisen og siger: “For os betyder det meget, at vi vandt over MyTravel og DFDS, som har samme målgruppe som os, og også gør det rigtig godt. Prisen beviser sammen med vores bookingtal, at vi er på rette spor, men planen er fortsat at blive endnu bedre!”.

Skrevet af