Home Nyheder Star Tour vil kapre markedsandele for storbyferier

Star Tour vil kapre markedsandele for storbyferier

0
SHARE


Charterarrangøren Star Tour går nu aggresivt ind i kampen om storbyturisterne, og bureauet har en erklæret målsætning om at opnå en markedsandel på 10 % af det samlede marked for storbyferier. Salgsdirektør Stig Elling siger således, at man vil indlede en priskrig, hvor de første 10.000 rejser bliver udbudt til særdeles favorable udsalgspriser i de kommende uger.

“Vi er nødt til at svare igen på lavprisselskaberne, hvis vi ikke skal køres over på dette område. Det gør vi nu ved at sætte priserne ned på storbymarkedet. Vi skal ikke tjene penge på det, men sikre at vi kan holde fast i fremtidens kunder,” siger Stig Elling til Børsen.

Det er især lavprisselskaber som Sterling og EasyJet, der har faft succes med at tilbyde billige weekendrejser til storbyer, og dermed over de seneste år har udfordret charterarrangørerne, der var store på dette marked. Men Star Tour mener, at man på forhånd har et godt udgangspunkt i konkurrencen om kunderne, bl.a. fordi man gennem ejeren, TUI, har adgang til billige hotelværelser. “Vi har et godt greb i chartermarkedet og håber at vi på den måde kan få et godt krydssalg over til storbyferierne. Målet er at udbrede tilbuddene til hele paletten af storbyer,” siger Stig Elling.

Star Tours målsætning er at opnå en markedsandel på 10 % af storbymarkedet, hvilket ifølge Stig Elling svarer til omkring 40.000 rejser.

Skrevet af