Home Nyheder 91-årig fandt cruise-partner på minutter

91-årig fandt cruise-partner på minutter

0
SHARE

John Mason, fra Hampshire, der er 91 år, købte krydstogt for 35.000 kroner til sig selv og til 90-årige Vera Burrell, som han netop havde mødt på en pub i Winchester.

Vera Burrell fra Sudbury i Suffolk var på en busudflugt, som holdt frokostpause på pub’en, da hun mødte John Mason, som fortalte, at han savnede en makker til et krydstogt, fordi han havde svært ved at læse tallene på kabinedørene og menuen i restauranten. Han spurgte hende, om hun havde lyst til at komme med.

“Det har altid været min drøm at komme på krydstogt, men jeg havde aldrig prøvet det, så jeg greb chancen, da den bød sig ”, fortæller hun.

John Mason tog Vera Burrell med tværs over gaden fra pub’en til et rejsebureau og bookede rejsen, inden hun skulle videre på sin busudflugt til Bournemouth.

Han fortalte først sine fire børn om rejseplanerne, da hams bank tog kontakt med dem for at sikre sig, at det store udtræk var OK.

Næste gang han så sin rejseledsagerske var da han åbnede døren til deres fælles kabine ombord på P&O Lines Azura nogle uger senere.

John Mason insisterer på, at de ikke er blevet kærester, men at han har været særdeles glad for den tid, de har haft sammen. Nu overvejer Vera Burrell John Masons tilbud om at tage på et nyt krydstogt sammen næste år, beretter BBC.

Virgins første krydstogtskib kun for voksne

Krydstogtrederi vil erstatte ødelagt koralrev

Over en million krydstogtgæster i 2017

LEAVE A REPLY