Home Nyheder Magtspil om Københavns Lufthavne

Magtspil om Københavns Lufthavne

0
SHARE

I løbet af ugens første dage bliver det afgjort, om mindst 50 pct. af aktionærerne i Københavns Lufthavne har sagt ja til at sælge deres aktier for kurs 2.000 til den australske kapitalfond Macquarie.
Tilbuddet udløb fredag aften, og nu er australierne i gang med at tælle.
Samtidig er det kommet frem, at den danske stat har forsøgt at hindre opkøbet ved at en hemmelig investor, kaldet Oberon, skulle købe aktierne op i lufthavnen, så den sammen med staten havde mere end 50 pct. af aktierne.
Finansministeriet siger, at man ingen interesse har i at ejerstrukturen i Københavns Lufthavne bliver ændret, og planen gik derfor på, at købe så mange aktier, at ingen anden kunne sikre sig kontrol med Københavns Lufthavne.
Baggrunden for, at staten sagde nej til at sælge sine aktier i lufthavnen var, som finansminister Thor Pedersen har forklaret, at australierne ønskede statens hjælp til at malke Københavns Lufthavne for penge og herefter afnotere selskabet fra Fondsbørsen.
(Jyllands-Posten 10.12.05)

Skrevet af