Home Nyheder 70 år med TAP Portugal

70 år med TAP Portugal

0
SHARE
TAP Air Portugal, Stig Sommerfeldt Kaspersen, ambassadør Rui Macieira, Joao Morais og Henrik Nielsen
Til TAP-fest, fra venstre chef for Portugals turistråd i Danmark, Stig Sommerfeldt Kaspersen, ambassadør Rui Macieira, TAP’s chef for Norden og Baltikum, Joao Morais, samt flyselskabets salgschef for bl.a. Danmark, Henrik Nielsen. Foto: Preben Pathuel.

Det portugisiske Star Alliance-medlem fejrer i denne tid 70 års jubilæum – i aftes havde flyselskabet indbudt 170 rejsebureauagenter og samarbejdspartnere til stor fest i København, hvor der var lodtrækning om mange flotte præmier.

Spillestedet Lille Vega i København dannede rammen om TAP Portugals 70 års fødselsdag. De 170 tilmeldte fik bl.a. live musik, en portugisisk buffet, stor fødselsdagskage ligesom der var lodtrækning om 18 præmier; hver præmie indeholdt 2 flybilletter med TAP Portugal t/r og hotelophold til Lissabon, Porto, Algarve, Madeira og Brasilien.

TAP Air Portugal, Joao Morais og Lídia Dias
Fra TAP Portugals hovedkontor deltog Sales and Market Manager, Lídia Dias, der her skærer den store fødselsdagskage ud sammen med TAP’s chef i Norden og de baltiske lande, Joao Morais. Foto: Preben Pathuel.

Blandt gæsterne var Portugals ambassadør i Danmark, Rui Macieira, samt chef for Portugals turistråd i Danmark, Stig Sommerfeldt Kaspersen.

TAP Portugal er navnlig store på Sydamerika og er det største europæiske flyselskab til Brasilien, hvor det betjener 12 destinationer med omkring 80 ugentlige afgange. TAP har også for nylig åbnet nye ruter til Bogota og Panama ligesom det har 13 destinationer i Afrika.

TAP flyver dagligt på København, Oslo og Stockholm og har fire ugentlige fra Göteborg til Lissabon.