Home Nyheder 7.700 nye hotelværelser i Stockholm

7.700 nye hotelværelser i Stockholm

0
SHARE

Hvis alle hotelprojekter i fagbladet Restauratörens kortlægning bliver til noget, vil Stockholm få en vækst på omkring 7.700 værelser, hvilket betyder en kapacitetsforøgelse på knap 26%. Indtil 2016 er der planlagt over 1.000 værelser i gennemsnit hvert år.

 

Det skulle føre til overkapacitet, men set i bakspejlet har Stockholm øget hotelkapaciteten med omkring 50% i den forgangne tiårsperiode og det uden det er gået ud over hverken prisniveau eller belægning.

 

De seneste år er flere af de største hotelprojekter bygget i Stockholms indre by. ’Restauratören’s kortlægning viser, at der de nærmeste år bliver bygget flest hotelværelser i nærheden af attraktioner, som tiltrækker besøg, som f. eks. de nye fodboldbaner, samt ved store projekter, som i sig selv skal tiltrække besøg, som f. eks. milliardsatsningerne Huddinge Resort og det planlagte forlystelsesanlæg i Hågelbyparken.

Skrevet af Flemming Juul