Home Nyheder Bella Vista udvider med nyt dyrt produkt

Bella Vista udvider med nyt dyrt produkt

0
SHARE

Bella Vista udvider igen. Fra 1. januar startes en ny afdeling under Bella Vista navnet, Bella Vista Resort, som skal sælge de bedste, super luksus og dyreste resorts i verden. Bl.a.  Aman resorts, Mustique Island i Caribien, Fregate Island på Seychellerne, Sir Richard Bransons private Necker Island  o.s.v.  Med i det nye selskab kommer også eksklusive togrejser overalt på jorden.

”Vores målgruppe er omkring 1.000 husstande i Danmark, som har en indkomst på over en mio. kroner eller bor i et stort hus, typisk fra fem mio. kr.  Måske 25 procent af dem vil tage på en sådan type ferie, som vi nu tilbyder i den dyreste ende. De resorts vi har, starter fra 800 dollars pr. nat (5.000 kr.) op til 2.000 Euro pr nat (15.000 kr.) på Fregate Island. Men så får man også en af de bedste ferieoplevelser i verden,” siger Jesper Boas Schmidt, direktør og ejer af BV Travel Group, som nu omfatter Bella Vista Travel, How2Cruise og Bella Vista Resort.  Han har foreløbig ansat en produktchef i det nye selskab

”Indenfor fem og seks stjernede krydstogtsskibe har vi en markedsandel på omkring 80 procent i Danmark, og på Skandinavisk plan 60 procent. Mange af de krydstogtsgæster siger: ”Hvad kan I tilbyde af hoteller og resorts, hvis vi ikke skal på krydstogt, eller vil have en kombination af krydstogt og resort.”
Det vil jo være tåbeligt at overlade de gæster til en konkurrent. Derfor starter vi den nye afdeling,” siger Jesper Boas Schmidt til Stand By. , som foreløbig har ansat en produktchef i det nye selskab.

LÆS DET STORE INTERVIEW MED JESPER BOAS SCHMIDT I STAND BYS DECEMBERUDGAVE.

Her siger Jesper Boas Schmidt bl.a. : ”Skal du besøge fem caribiske øer på en uge sammen med tre tusinde medrejsende er det bare et helvede med køer og ventetid. En hvilken som helst uspoleret destination, vil blive spoleret.
F. eks. Charlotte Amalie, St. Thomas, De Dansk Vestindiske Øer hvor 25.000 – 30.000 mennesker vader rundt i otte timer i en lille by. Det er for mig et eksempel på noget som er spoleret. Turismen har vundet. Det originale er forsvundet. Jeg kunne lige så godt gå i Lyngby Storcenter.”

Billedtekst: ”De resorts vi har, starter fra 800 dollars pr. nat (5.000 kr.) op til 2.000 Euro pr nat (15.000 kr.) på Fregate Island. Men så får man også en af de bedste ferieoplevelser i verden,” siger Jesper Boas Schmidt, direktør og ejer af Bella Vista Gruppen.

Skrevet af