Home Nyheder 6 mio. færre flyrejsende i USA

6 mio. færre flyrejsende i USA

0
SHARE

Samtidig er rutenettene reduceret med adskillige tusinde flyvninger og alligevel er rettidigheden for de resterende flyvninger den ringeste i de seneste 14 år med over 25% af alle afgange forsinket mere end et kvarter, hedder det i informationer fra den amerikanske regering.

 

I perioden januar-juni var der sammenlagt 3,6 millioner flyvninger med 303 millioner passagerer, hvilket sammenholdes med 3,7 millioner flyvninger og 309 millioner passagerer i første halvår 2007, hedder det fra US Transportation Department.

 

New Yorks LaGuardia Airport havde den ringeste statistik med hensyn til rettidige landinger, mens Chicagos O’Hare lå i bunden med hensyn til rettidige starter.

Skrevet af Flemming Juul