Home Nyheder 6.000 liter benzin i Samsø-færgens dieseltank

6.000 liter benzin i Samsø-færgens dieseltank

0
SHARE

En tankvognschauffør trykkede på den forkerte knap og sendte tusindvis af liter benzin ind i færgen, der lå i Hou Havn.

Det betød, at brændstoftanken skulle tømmes for 48.000 liter brændstof – 6.000 liter benzin og 42.000 liter dieselolie, skriver dr.dk.

Det var chaufføren selv, der opdagede miseren og orienterede Samsø Rederi, hvor direktør Karsten Kruse er glad for, at fejlen blev opdaget så relativt tidligt: ”Hvis brændstoffet var kommet ind i systemet og ind i motoren havde det været rigtig slemt. Motoren er designet til at gå på naturgas og let diesel”.

Olieselskabet betaler Samsø Rederis ekstraudgifter og må ifølge Carsten Kruse også af med en stor ’kvaje-kage’.

Færgen sejler på naturgas, men bruger 10% let dieselolie – især til manøvrer i havnene.