Home Nyheder Iberia gør sig klar til salg

Iberia gør sig klar til salg

0
SHARE


Spanske Iberia har engageret investeringsbankerne Goldman Sachs og Morgan Stanley for at rådgive sig om et muligt salg. Det bekræftede kilder tæt på selskabet torsdag.

Kursen på Iberia-aktier er steget til rekordhøje niveauer, og ifølge lokale aktiedealere er kursen steget i forventning om, at enten kapitalfonde eller udenlandske carriers vil byde mellem 4 og 4,4 mia. Euro for det spanske flyselskab. Ifølge en aktieanalytiker er der ikke andre ting, som kan begrunde det nuværende kursniveau. Tvært imod, vurderes det, burde fuelpriserne og en rent finansiel vurdering af det spanske flyselskab føre til en markant lavere prisforventning på aktien.

Ifølge unavngivne kilder tæt på Iberia, er Lufthansa og British Airways begge mulige købere, ligesom bl.a. den amerikanske kapitalfond Texas Pacific Group er inde i billedet. BritishAirways ejer i forvejen 10 % af Iberia, og en BA-talsmand bekræftede i går, at man holder muligheden for et køb åben.

Lufthansa vil til gengæld ikke kommentere på spekulationerne om et forestående opkøb af den spanske carrier. En talsmand fra den tyske flykoncern sagde i går, at man nåje overvåger situationen, men at ”der er ikke noget i pipe linen lige nu”.

Skrevet af