Home Nyheder Rekordår for hotelovernatninger i København

Rekordår for hotelovernatninger i København

0
SHARE

København slog alle rekorder, hvad angår hotelovernatninger, sidste år. Over syv millioner overnatninger blev det til, og det er en vækst på fem pct. Og ifølge en netop offentliggjort rapport fra European Cities Tourism, har den danske hovedstad et vækstgennemsnit, der placerer København som nr. 15 på en liste over de 40 byer i Europa, hvor turismen boomer mest. Det er en bedre placering, end den bl.a. Venedig, Wien, og Stockholm har opnået.

Alligevel er organisationen Wonderful Copenhagen bekymret over udviklingen, fordi fremgangen i hovedstaden primært skyldes, at danskere fra provinsen i større omfang har været på visit i hovedstaden. To tredjedele af væksten er således indenlandsk, og dermed står det klart, at København reelt taber terræn, når det kommer til udenlandske overnatninger.

”København rutsjer stille og roligt ned af kurven over de mest internationale byer i Europa, hvilket er meget foruroligende. København havde en årlig vækst i internationale overnatninger på 3,2 pct. i 2000-2005. Det er under de 40 største europæiske byers gennemsnit på 3,6 pct. Selv Göteborg og Stockholm klarede sig bedre,” siger adm. direktør, Lars Bernhard Jørgensen, Wonderful Copenhagen ifølge business.dk.

Skrevet af