Home Nyheder 375.000 på charter i skoleferien

375.000 på charter i skoleferien

0
SHARE

Star Tour skønner at ca. 375.100 danskere holder charterferie i udlandet i løbet af skolernes sommerferie. Det er omkring 10% flere end sidste år, da sommeren var god herhjemme, og finanskrisen gjorde folk økonomisk tilbageholdende.

 

”Jo tættere vi kommer på skoleferiens start, jo mere pres er der på salget af rejser. Sådan er det altid, når sommervejret i Danmark viser sig fra sin mest lunefulde side, og det må man sige, det gør i år. Flest danskere søger mod de græske øer og Mallorca, som atter i år er sommerens største hits. Størst stigning i forhold til sidste sommer ser vi på Egypten, Tunesien, Bulgarien og Tyrkiet, der alle er ikke Euro lande, hvor man får mere for lommepengene”, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

 

Top 10 i skolernes sommerferie 2010, skønsmæssigt baseret på antal oplagte rejser i charterbranchen i forhold til samme periode 2009 (baseret på SLVs tal):

 

1: Grækenland 100.000 – en vækst på 11%. 2: Spanien 75.000 – en vækst på 5%. 3: Tyrkiet 69.000 – en vækst på 15%. 4: Bulgarien 28.800 – en vækst på 20%. 5: Italien Uændret 10.000. 6: Tunesien 11.000 – en vækst på 22%. 7: Egypten 10.400 – en vækst på 30%. 8: Cypern Uændret 8.000. 9: Portugal 6.120 – en vækst på 2%. 10: Thailand Uændret 1.500.

 

Hertil kommer ’diverse rejsemål’ som blandt andre omfatter Kroatien, Malta og Korsika.

 

Sammenlagt giver det i år 375.100 charterrejsende i skoleferien mod 341.000 sidste år – eller en vækst på 10%.

Skrevet af Flemming Juul