Home Nyheder 33% tager børn ud af skolen i ferien

33% tager børn ud af skolen i ferien

0
SHARE

ferie apolloTrangen til at pakke familien sammen og suse ud i verden er så stor, at hver tredje har taget børnene ud af skolen for at holde ferie.

Og der kan da også være mange penge at spare, når man rejser uden for skolernes sommerferie, og netop prisen er en afgørende faktor, viser en undersøgelse, som Apollo har foretaget blandt mere end 1.000 danskere.

Det er specielt familier med børn i alderen 10-18 år, der vælger at tage børnene ud af undervisningen for at holde ferie. 47% af forældre med børn i denne aldersgruppe har valgt at rejse uden for skolernes ferier.

For 54% er prisen vigtig for valg af ferietidspunkt. Derudover er jobbet et andet vigtigt forhold. 31% vælger tidspunktet efter, hvornår det bedst kan passes ind med arbejdet.

”Vi oplever en stigning i efterspørgsel på familieferier uden for skolernes ferier. Specielt i efteråret og om vinteren vælger mange at rejse, selv om børnene skulle sidde i et klasselokale. Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, når familieferien er billigere i uge 10 end i uge 7,” siger Glenn Bisgaard, kommunikationschef hos Apollo.