Home Nyheder 30 unge danskere lettere til skade ved busulykke

30 unge danskere lettere til skade ved busulykke

0
SHARE

dobbeltdækkerEn enkelt af buspassagererne er indlagt med et par brækkede ribben, mens en anden er til observation for hjernerystelse.

Skaderne skete, da en dansk dobbeltdækkerbus fra Nr. Nissum Turist ville køre under en bro ved München. Broen er 3,40 meter høj, men bussen var fire meter, skriver avisen.dk.

Ved sammenstødet blev bussens øverste etage skubbet flere meter tilbage, og 30 af de 50 passagerer kom ifølge Süddeutsche Zeitungs til skade – mest med knubs og hudafskrabninger. Flere blev indbragt til kontrol på lokale sygehuse, mens andre blev kørt videre til deres hoteller.

Passagererne kommer fra Handelsgymnasium Grenaa, hvor rektor Morten Bang Sørensen fortæller, at to elever er kommet til skade. Den ene har brækket to ribben, den anden er til observation for hjernerystelse.

Ifølge Süddeutsche Zeitung var de danske elever på vej til Dachau koncentrationslejren fra nazi-tiden.

Andreas Felsner fra Münchens brandvæsen kalder det over for netavisen et stort held, at der ikke skete større skader.