Home Nyheder 2,3 millioner med Norwegian i april

2,3 millioner med Norwegian i april

0
SHARE

norwegianFlere forretningsrejsende og stabil efterspørgsel blandt fritidsrejsende styrker Norwegians passagertal i april, hvor 2.302.041 fløj med selskabet – 168.000 flere end samme måned sidste år og en vækst på 8%.

Belægningen var på 84,5%, hvilket svarer til en vækst på 2,1 procentpoint. RPK steg med 14%, mens ASK voksede med 11% denne måned. Tallene er påvirket af, at påsken sidste år var i april.

”Det er glædeligt, at vi kan ønske endnu flere forretningsrejsende velkommen om bord. Den positive udvikling på indenrigsruter i Norden og Europa fortsætter, og den gode efterspørgsel på langdistanceruterne fortsætter ligeledes”, siger adm. direktør Bjørn Kjos.

Norwegians flådefornyelse fortsætter i 2016, hvor selskabet får 21 nye fly. En Boeing 737-800 og en 787-9 Dreamliner blev leveret fra fabrikken i Seattle i april.