Home Nyheder 2000 cruisepassagerer i karantæne

2000 cruisepassagerer i karantæne

0
SHARE

Krydstogtskibet Pacific Dawn lagde til kaj i Sydney mandag, efter fire tilfælde af svineinfluenza blev opdaget ombord på skibet, meddeler nyhedsbureauet AP.

 

De australske sundhedsmyndigheder anbefaler, at alle 2000 passagerer omborg holder sig selv i karantæne i en uge enten hjemme eller på hotel. Skibet havde været på et ni-dages krydstogt ved Great Barrier Reef langs Australiens østkyst, så de syge er sandsynligvis blevet smittet ombord.

 

En talsmand for sundhedsmyndighederne i landet, Kerry Chant, siger, at 170 passagerer har rapporteret om influenzalignende symptomer, eller at de havde haft kontakt med nogle af de syge.

 

Skrevet af Flemming Juul