Home Nyheder 200,000 flere med Malév i 2009

200,000 flere med Malév i 2009

0
SHARE

Ungarske Malév klarede sig bedre end det europæiske gennemsnit, og var i stand til at øge sit passagertal til 3,3 millioner, hvilket er 6% bedre end året før. Det styrkede selskabets markedsandel med to procentpoint til 43,5%.

 

Malévs vækst er så meget mere bemærkelsesværdig fordi selskabet i årets første kvartal havde en betydelig passagernedgang, som dog blev vendt gennem en proaktiv kommerciel strategi overfor et bredt udsnit af kundeunderlaget. De bedste resultater med en vækst over 10% nåede selskabet i oktober og december.

 

Blandt tiltagene var en ny pris-strategi, som tog kampen op med lavprisselskaberne, garanti for de bedste grupperabatter, specielle pakker i samarbejde med flyselskabets partnere og åbning af tre nye destinationer.

 

Karim Makhlouf, chief commercial officer i Malév understreger, at indsatsen gav de ønskede resultater og at selskabet kunne øge sin load factor på ruterne i Europa og Mellemøsten med to point til 66,5. I år satses der på yderligere vækst gennem nye tilbud året rundt og i første kvartal regner selskabet med to-cifrede vækstrater for passagertallene.

 

Følgende destinationer havde ekstra høj vækst i passagertallene:

Hamburg (+49%), Helsingfors (+22%), København (+10%), Rom (+54%), Stockholm (+21%), Larnaca (+16%), Beirut (+40%), Skopje (+18%) og Tirana (+34%).

Skrevet af Flemming Juul