Home Nyheder Finnair får ny Asien terminal

Finnair får ny Asien terminal

0
SHARE

Finnairs succes på ruterne til Asien har medført, at lufthavnen i Helsingfors skal udvides med en ny Asien terminal, som er planlagt indviet omkring årsskiftet 2009-2010.

Den nuværende Asien terminal er under udvidelse, så den kommer til at rumme i alt otte nye gates, som er specielt tilpasset Finnairs kommende generation af langdistancefly – Airbus A340, Airbus A330 og Airbus A350XWB. Den nye terminal skal kunne klare 15 mio. passagerer om året.

Direktør for det finske luftfartsverket Reijo Tasanen forklarer, at der bag beslutningen om udvidelsen til 143 mio. Euro først og fremmest står Finnairs succes på Asien. Der vil være 30.000 kvadratmeter nyt areal, opførelse af en ny business class lounge, gennemgribende renovering af de eksisterende 120.000 kvadratmeter, samt anlæg af en tunnel til bagagehåndtering.

En anden årsag er moderniseringen af Finnairs langdistance flyflåde. Selskabet har bestilt 14 Airbus A340/A330 og Airbus A350XWB. De to første Airbus A340 leveres i maj og juni i år, mens A350 leveres i 2010. I dag er der kun to gates med plads til A340, men ingen kan tage A350.

Den nye terminal opføres i tre etager, hvoraf de to nederste indrettes til bagagehåndtering, busudgange, tekniske installationer og en brandstation. Omkring halvdelen af de afsatte midler skal gå til håndtering af de 11 mio. kufferter, som forventes hvert år.

I øvrigt åbner Hilton et helt nyt hotel med 263 værelser i lufthavnen til august.

Skrevet af