Home Nyheder Russere på jagt efter Alitalia

Russere på jagt efter Alitalia

0
SHARE

Det russiske luftfartsselskab Aeroflot har planer om at erhverve en betydelig andel af det konkurstruede italienske Alitalia. Hvis handlen gennemføres, bliver det første gang, at Aeroflot investerer uden for det tidligere Sovjetunionen.
Det russiske selskab afleverede sit tilbud i går, og det skete i samarbejde med Unicredit, der er Italiens største bank målt på aktiver. Aeroflot vil kontrollere 95 pct. af Alitalia, hvis den italienske regering siger ja til tilbuddet, mens Unicredit vil komme til at sidde med de sidste fem pct.
Partnerne udelukker dog ikke, at de kan tage en tredje investor med ind, og at det i givet fald bliver et flyselskab.
Den italienske regering, der ejer 49,9 pct. af Alitalia, vil som minimum sælge 39,9 pct. af det nødlidende flyselskab, og med så stor en ejerandel vil en køber ifølge italiensk lov blive tvunget til også at byde på resten af aktierne.
Air France, der ejer 2 pct. af Alitalia, og som også er selskabets partner i flysamarbejdet Skyteam, har ikke villet byde på selskabet.
Aeroflots tilbud fik i går Alitalias aktiekurs til at stige 10 pct. på børsen i Milano, og samme effekt havde buddet i Moskva, hvor Aeroflots egen aktiekurs steg 5,6 pct.
(Børsen)

Skrevet af