Home Nyheder Bravo direktør køber luksus i Dubai

Bravo direktør køber luksus i Dubai

0
SHARE

“Jeg tror det bliver en god investering. Men jeg kan også godt lide stedet. Faktisk er det helt fantastisk, f. eks. er vandet 28 grader året rundt og der er fine golfbaner.” Henrik Søndergaard, Business direktør, og tidligere medejer af Bravo Tours i Herning, har sammen med tre andre investeret i et luksushus til seks mio. kr. i Palmen i Dubai.  Huset er på 450 kvm med privat strand. Huset er i øjeblikket ved at blive bygget og forventes færdigt i efteråret 2008. “Det er dels en investering, og dels et ønske om at have et feriehus et godt sted. Siden oktober er den slags huse steget 500.000 kr.. Jeg ved da ikke, om jeg stadig vil have huset eller sælge det igen, hvis det er steget et par millioner når det er færdigt,” siger Henrik Søndergaard til Stand By. Det skønnes, at Bravo Tours blev solgt for omkring 200 mio. kr., hvor Henrik Søndergaard som en af de tre ejere fik en god del. “Vi har investeret dem sikkert. Men det er lidt sjovere at investere i et hus i Dubai.” Da Henrik Søndergaard var på inspektionsbesøg i Dubai boede han i en suite på 180 kvm på det syvstjernede Burj Al Arab til 7.500 kr. i døgnet. Det var en specialpris. I suiten er alt luksus, bl.a. er vandhanerne af guld. “Hvordan er det at vaske hænder af en guldhane?” “Fint. Man får rene negle,” siger Henrik Søndergaard.

Skrevet af