Home Nyheder Wizz Air åbner endnu en Billund-rute

Wizz Air åbner endnu en Billund-rute

0
SHARE

Selskabets nye – og dermed syvende – rute fra Billund går til Iasi i Rumænien. Ruten flyves to gange om ugen med en Airbus A320 – første gang den 30. april 2018.

Iasi ligger i den nordlige del af Rumænien, tæt på grænsen til Moldova. Den har ifølge finans.dk status som landets kulturhovedstad.

Det ungarske lavprisflyselskab åbnede 100 nye ruter i 2016, mest til Øst- og Centraleuropa og havde en passagervækst i forhold til året før på 18%.

Wizz Airs øvrige Billund-ruter går til Bukarest og Cluj-Napoca i Rumænien, Vilnius i Litauen, Tuzla i Bosnien, Gdansk og Warszawa i Polen.

Der ventes mindst 180.000 passagerer på Billund-ruterne i løbet af i år.