Vueling åbner rute fra CPH til Rom

vuelingDet spanske lavprisselskab åbner i dag, onsdag, sin sjette direkte rute fra København – denne gang med to ugentlige afgange til Rom Fiumicino.

Hermed flyves der mellem de to hovedstæder 38 gange om ugen. Omkring 450.000 fløj sidste år mellem Rom og Danmark – og det tal vokser med cirka 8% om året.

“Med sene morgenafgange fra København til Rom onsdag, torsdag og søndag, kommer Vuelings rute til at ligge perfekt for de mange danskere, der ønsker at rejse afslappet på weekend til Rom. Fra Italien kan Vueling tiltrække mange Italienere, der vil på storbyferie i København,” siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Vueling flyver i dag til Firenze, Allicante, Barcelona og Malaga, samt Paris Charles de Gaulle og tilbyder 26% flere sæder ud af København end sidste år.

Vueling vil flyve imellem Rom og København onsdag og søndag. Rejsetiderne vil være onsdage kl. 10.40 og søndage kl. 10.30 fra CPH samt en del torsdage og fredage henover sommeren.