VisitAalborg flytter

I begyndelsen af 2011 slår VisitAalborg dørene op til et InfoCenter i Kedelhallen på Nordkraft og står klar til at servicere gæster i den tidligere kraftværksbygning. Samtidig rykker VisitAalborg ind i en erhvervslejlighed i Nordkraft, som skal være ramme for de medarbejdere, der arbejder med salg, markedsføring, kampagner, IT, webmagasiner, kongreshandling, partnerrelationer i en moderne turismefremmevirksomhed.

 

Nordkraft er et innovativt oplevelsescenter i kraftig vækst. Inden for overskuelig tid står også Musikkens Hus færdigt som kulturhus ved havnefronten, og som oplevelsesvirksomhed passer VisitAalborg rigtig godt ind i disse omgivelser.

 

VisitAalborgs InfoCenter servicerer ca. 100.000 gæster årligt. Desuden har VisitAalborg et InfoCenter i Hals, på Lille Vildmosecentret samt på Sølyst Camping & Hytteferie i Nibe.

Skrevet af Flemming Juul