Virtuel guide-kontakt en succes

Over 90% af gæsterne har flittigt benyttet sig af den nye mulighed, som byder på 14 online centre med 100 medarbejdere, som udelukkende servicerer kunder, der henvender sig på mail og sms. Spørgsmålene går på gode råd om restauranter, bestilling af udflugter og praktiske oplysninger.

Ifølge salgsdirektør Stig Elling er det en af de mest effektive opfindelser, der er gjort. Kunderne er glade for servicen, som betyder større frihed, idet man ikke skal troppe op på bestemte tidspunkter for at blive informeret. Ikke mindst når der opstår problemer med for eksempel transporten, som det skete i Grækenland, har SMS-kontakten vist sin store værdi.

Skrevet af Flemming Juul