Home Nyheder Virgin og BA bange for svineinfluenza

Virgin og BA bange for svineinfluenza

0
SHARE

Det sker foreløbig i Storbritannien, hvor personalet, både i kabinen og ved check-in-skrankerne er ved at blive trænet i at ”spore symptomer”.
Det sker samtidig med at briterne starter på årets travleste udrejseuge.
Beslutningen kaldes af den britiske Lægeforening for ”nonsens”, og man mener ikke at ansatte i flyselskaber har nogen som helst mulighed for seriøst at afsløre noget som helst.

Man vil især lede efter folk, der lider af hovedpine, dårlig hals og løbende næser. BA siger at man allerede har afvist rejsende, som har vist symptomer på H1N1.

 

Hos Virgin siger kommunikationsdirektør Paul Charles, at hvis der er en begrundet mistanke vil man bede den pågældende passager om at producere et stykke papir fra en læge, hvor der står, at man ikke er smittet. Derefter vil den pågældende blive anbragt på det næste fly.

 

De britiske rejsebureauer, organiseret i ABTA, kalder foranstaltningerne for ”fornuftige”. Og mener at aflyste rejser på grund af influenza vil kunne blive dækket af rejseforsikringer. Det, der senest har sat fokus på situationen er, at otte britiske skolebørn, på rejse i Kina er blevet smittet, og mere end 50 klassekammerater er i karantæne på et hotel. I sidste uge drejede det sig om briter, der var blevet smittet i Ayia Napa på Cypern.

 

Frygten i England skyldes også at London Heathrow er verdens største hub for internationale rejsende, og at der flyves til næsten alle afkroge af kloden. Situationen er endda så dramatisk at den britiske sundhedsminister, Andy Burnham,  mandag eftermiddag vil komme med en redegørelse for hvor alvorligt det ser ud i Storbritannien.

 

Skrevet af Klaus Givskov