Vi tager på under ferien

Det er de ældre, der tager mest på og mændene ’synder’ mere på ferien end kvinderne, viser svarene fra over 3.000 deltagere.

 

36% erkender, at de tager på i ferien, mens 58% svarer, at de som regel holder vægten. 6% siger til gengæld, at de ofte taber sig, når de er på ferie. Det er særligt rejsende mellem 46-65 år, der tager på, og der er tendens til, at det er de lidt ældre tager mest på; typisk 2-3 kilo.

 

Fordelingen mellem kønnene viser, at næsten lige mange mænd og kvinder tager på i ferien, men hvor de fleste kvinder begrænser vægtforøgelsen til omkring 1 kilo, tager en større andel af mændene 2-3 kilo på i vægt.

 

74% af mændene drikker mere vin på ferien, mens det samme kun gør sig gældende for 68% af kvinderne.

Tre ud af fire mænd drikker også mere øl end normalt, mens andelen af kvinder der drikker mere øl, ligger på 46%. 48% svarer, at de spiser mere fed mad på ferien end de gør til daglig.

 

38% er mere aktive end normalt, mens 23% typisk er mindre aktive.

Skrevet af Flemming Juul