Vi overvåger hjemmet fra stranden

overvågningNår danskerne er på sommerferie, overvåger de som aldrig før deres hjem via mobil eller tablet. Det nyeste i kampen mod indbrud er direkte ’livestreamning’ fra boligen, så man kan se, hvad der sker i hjemmet.

”Vi har netop introduceret et cloudbaseret alarmsystem med videodetektorer, der giver mulighed for selv at installere alarmen, og det venter vi os meget af,” siger Morten Holck Jæger, salgsdirektør hos G4S.

”Systemet giver mulighed for, at man selv eller naboen kan styre alarmen og tjekke videoklip på mobil, tablet og på vores hjemmeside. Man kan altid se, hvad der sker i ens hjem, lige meget om man ligger på en strand, er på storbyferie eller hygger i sommerhuset.”

”Danskerne er grundlæggende dårlige til at forebygge indbrud: ”Vi oplever, at de fleste først tyverisikrer hjemmet, når naboen eller et familiemedlem er blevet ramt. Vi er generelt ikke gode til at tænke sikring ind i vores hverdag, før vi bliver direkte konfronteret. Vi kunne klart blive bedre til at forebygge indbrud,” siger Morten Holck Jæger.

Gode råd i sommerferien: Sørg for, at alle vinduer og døre er lukkede og låst, sæt et tænd-og-sluk-ur til at tænde lys og radio, når du ikke er hjemme, sæt et alarmsystem op – det skræmmer langt de fleste indbrudstyve, få en nabo til at tømme postkassen og fylde affald i din affaldsspand, drop feriebilleder og opdateringer på sociale medier.