Home Nyheder Verdens største vikingeskib i New York

Verdens største vikingeskib i New York

0
SHARE

vikingeskib-i-new-yorkHarald Hårfager, det store norske vikingeskib, ligger frem til mandag den 26. september i New York City.

Det sker som led i en udfordrende ekspedition, som startede i Haugesund i Norge og fulgte i de oprindelige vikingers kølvand over Atlanten til Shetland, Færøerne, Island, Grønland og Newfoundland og ad St. Lawrence Seaway og de store søer i løbet af sommeren.

Expedition America 2016 har mødt storme, isbjerge, uforudsigeligt vejr og adskillige udfordringer siden starten i april. Formålet med ekspeditionen har været at afprøve de rejser, som vikingerne tog på for 1000 år siden og konstatere muligheden for at sejle den lange tur i det barske farvand i den 35 meter lang åben båd.

“Det har været en fantastisk oplevelse at nå frem til de destinationer, som Leif Eriksson var den første europæer til at besøge for tusind år siden og fortsætte sydpå for at dele vores historie med canadiere og borgere i USA undervejs og ikke mindst i New York”, beretter skibets Björn Ahlander.