Home Nyheder Verdens største turistmagneter

Verdens største turistmagneter

0
SHARE

bangkokI den årlige undersøgelse ’Global Destination Cities Index fra Mastercard, som opgør antallet af udenlandske turistovernatninger i 132 storbyer, placerer Bangkok på førstepladsen med 21,47 millioner besøgende.

Der er ingen danske byer i toppen af listen, men i opgørelsen over de europæiske byer med størst fremgang, ligger København på en fjerdeplads efter Hamborg, Berlin og Istanbul. København er den eneste skandinaviske destination på denne top 10, skriver finans.dk.

”København har stærk international appel med historiske og kulturelle oplevelser i en afslappende urban livsstil. Det afføder stor interesse i fra toneangivende medier og såkaldte influencers. Samtidig er København en tilgængelig by med en lufthavn og rutenet, der er større end byens størrelse tilsiger”, lyder forklaringen fra Signe Jungersted, udviklingschef i Wonderful Copenhagen.

Ser man på top 100 over de 132 destinationer, ligger Stockholm og København placeret som henholdsvis nummer 56 og 65.

Selv om Bangkoker vinder og har fortrængt London til en andenplads, ser listen med få undtagelser ud som sidste år. Singapore og Kuala Lumpor er hoppet en plads op på listen, mens Istanbul, der formentligt er presset af urolighederne, rykker to pladser ned.

Her er de 10 mest besøgte storbyer: Bangkok 21,47 millioner, London 19,88 millioner, Paris 18,03 millioner, Dubai 15,27 millioner, New York 12,75 millioner, Singapore 12,11 millioner, Kuala Lumpur 12,02 millioner, Istanbul 11,95 millioner, Tokyo 11,7 millioner og Seoul 10,2 millioner besøgende.