Home Nyheder Verdens højeste Pariserhjul

Verdens højeste Pariserhjul

0
SHARE

The High Roller i Las Vegas blev placeret som USA’s femte mest populære attraktion, da TripAdvisor for nylig præsenterede sin liste over 25 ’Top Trending U.S. Attractions’.

Pariserhjulet måler 167,6 meter og turen varer 30 minutter. Foruden den storslåede udsigt kan passagererne krydre turen med en chokoladeprøvning, ’Happy Half Hour’ med fri bar, tage en yogalektion eller nå at gifte sig.

’Happy Half Hour’ byder på 30 minutter med fri bar for op til 25 gæster. ’Yoga in the Sky’ er en times yogalektion med op til seks deltagere pr kabine. Lektionen ledes af en yogainstruktør, og hver deltager udrustes med et headset, så de kan følge musik og instruktioner.

Der kan lejes private kabiner til forlovelser, fødselsdage, polterabend eller firmaevents. Der kan suppleres med fri bar og karaoke-anlæg.

Bryllup – en High Roller-kabine har plads til 40 gæster til højtideligheden og i tilslutning till Pariserhjulet er der større lokaler, hvis parret ønsker at byde på middag.