Home Nyheder Vejrudsigterne sender danskere på ferie-flugt

Vejrudsigterne sender danskere på ferie-flugt

0
SHARE
Danskerne flygter på ferie, men kan de ikke rejse nu, bestiller de til sommer, hvor særligt Grækenland er i høj kurs.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er efteråret det værste i 19 år og vinteren den koldeste i fem.  Det kan rejsebranchen skrive under på, for der er travlt i branchen, og danskerne er desperate efter D-vitaminer, sol og varme.

”Det kan næsten ikke blive værre – det har jo stort set regnet siden marts. Det har været rigtig trist og gråt, og nu ser det endda også ud til, at vinteren bliver dårligere end normalt. Det kan vi mærke. Danskerne er næsten lige glade med, hvor de skal hen, bare der er varmt”, siger Stig Elling, rejseambassadør i Bravo Tours.

Travlheden præger særligt vinterens rejser, hvor De Kanariske Øer som altid er et stort hit, men alle rejsemål er i spil: ”Presset på De Kanariske Øer er stort fra hele Europa. Hver dag lukker hotellerne salget ned fordi de er fyldte. Men Hurghada i Egypten er også med igen – her får man mere for pengene”, siger Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours.

”Vejret er klart afgørende for, hvor rejselystne danskerne er. Det smitter også af på salget af sommerrejser, for kan man ikke rejse nu, så vil man i hvert fald være sikker på sol til næste år”, siger han.

Vejrprognose hjælper charterbranchen

Regnvejr giver kamp om feriepladserne

Vintervejret sætter gang i rejsesalget