Home Nyheder Våd sommer giver lyst til varm vinter

Våd sommer giver lyst til varm vinter

0
SHARE

Rekordmange har booket en varm langtidsferie på mindst tre uger. Kan varmen ikke fås om sommeren, søges den om vinteren eller den følgende sommer.

”Det er ikke blot charterbranchen, der mærker øget booking som følge af den kolde sommer. Specialistrejsebureauerne har også fremgang, når termometret ligger så stabilt lavt, som i år. Vi har rekordmange forespørgsler på USA-rejser til vinter, primært Florida, og på sommeren 2018, hvor vi allerede nu søger tre eller fire uger i lune Californien”, siger Alexander Søderberg, direktør hos USATours.

Knap var vi ude af industrisommerferien, før mere end 300 forespørgsler på en Californiens-rejse i industrisommerferien næste år var en realitet. Det samme gjaldt forespørgsler på Florida over jul og nytår 2017/2018.

USATours sender normalt ca. 3.000 danskere til Californien i løbet af en sommer, og det tal forventes at stige til 4.000 i sommeren 2018.

Ud over at det kolde sommervejr har indflydelse på interessen for USA, er den lave dollarkurs medvirkende til fokus på de amerikanske stater som et godt, billigt og attraktivt rejsemål. Leveomkostningerne reduceres, og det betyder meget for en familie på ferie.