Home Nyheder Uventet mange metropassagerer gav millionoverskud

Uventet mange metropassagerer gav millionoverskud

0
SHARE

Flere københavnere ta’r Metroen. Sidste år havde Metroen mere end 60 millioner passagerer, hvilket gav Metroselskabet et overskud på 291 millioner kroner.

Flere stationer, bl.a. Københavns Lufthavn, tiltrak langt flere passagerer end hvad Metroselskabet havde regnet med. Totalt steg antallet af passagerer med 6,5% i forhold til 2015, hvilket svarer til 3,7 millioner passagerer. Det var især denne vækst, som bidrog til overskuddet på 291 millioner kroner, som nu skal bidrage til at finansiere Metroselskabets anlægsprojekt.

Metroen satte sidste år rekord i præcision – 99,2% af alle afgange var til tiden. Resultatet viser også, at budgettet for udbygningen af Metroen med Cityringen, stiger med 4% og at den åbner som planlagt i 2019.