Home Nyheder United vil købe 40 brugte fly

United vil købe 40 brugte fly

0
SHARE

United Continental Holdings er gået på jagt efter 30-40 brugte fly af Airbus A320-familien som den mest økonomiske måde at få dækket sine kapacitetsbehov på de korte indenrigsruter.

De brugte fly skal på en gang styrke kapaciteten og spare på udgifterne for at få bragt driftsomkostningerne under kontrol. Ifølge det Chicago-baserede flyselskabs pilotforening er selskabets ledelse i færd med at undersøge brugtfly markedet efter fly af typerne A319 og A320

Ifølge Bloomberg er jagten på brugte fly en måde at reducere omkostningerne og ad denne vej muligvis genvinde investorernes tillid. Tidligere på måneden straffede aktionærerne flyselskabet med alvorlige kursfald, da selskabet ikke kunne redegøre for, hvorledes man vil få styr på de stigende omkostninger og forbedre profit-marginalerne til et niveau, der kan sammenlignes med fx Delta Air Lines.

Den nuværende markedspris for 30 A319, der er 10 år gamle ligger på ca. 480 millioner dollars, mens 30 tilsvarende gamle A320 har en pris på ca. 690 millioner dollars, men ved et større indkøb kan United forvente en betydelig rabat, fastslår Bloomberg.

United har allerede sparet på flyleverancerne. I september udsatte selskabet blandt andet købet af nye Airbus A350 fra 2018 til 2022

Nu undskylder United Airlines CEO

United Airlines CEO bliver alligevel ikke formand

United vil tilbyde kæmpesummer for at stå af