Home Nyheder Ung Rejs anmeldt

Ung Rejs anmeldt

4
SHARE

Anmeldelsen kommer på baggrund af en reklamefilm, hvor der overhovedet ikke findes alkohol, men det er speaken, som antyder, at der er drukket kraftigt dagen før, skriver avisen.dk.

Generalsekretær i Alkoholpolitisk Landsråd, Johan Damgaard Jensen, mener, at reklameindustrien er gået over grænsen og at filmen lægger op til, at der er foregået noget grænseoverskridende forud for det viste klip og at filmen derfor overtræder Markedsføringslovens paragraf 8 stk. 2, der blandt andet siger, at reklamer ikke indirekte må opfordre unge til anvendelse af rusmidler.

Det er ikke første gang Ung Rejs er på kant med reklamereglerne. I 2001, 2005 og 2007 er Ung Rejs blevet anmeldt til myndighederne og flere gange har bureauet rettet ind før en afgørelse, men sagen fra 2007 er endnu ikke afgjort.

Skrevet af Flemming Juul

4 COMMENTS

  1. Lidt baggrundsinformation:

    Alkoholpolitisk Landsråd er en interesseorganisation, som bl.a. har Babtistkirken og Afholdsbevægelsen på medlemslisten.

    Der er aldrig én eneste forbruger der har klaget over Ung Rejs, hverken til Forbrugerombudsmanden eller Pakkerejseankenævnet.

    Samtlige sager som Ung Rejs har haft hos Forbrugerombudsmanden er sager som Forbrugerombudsmanden selv har taget op enten på baggrund af klager fra Alkoholpolitisk Landsråd eller på baggrund af noget som han har læst i medierne.

    I sagen fra 2007, mener vi at Forbrugerombudsmanden er gået langt over stregen, derfor har vi bedt om at få sagen prøvet i retten.

    Vi skulle have været i retten i april, men Forbrugerombudsmanden bad og udsættelse kort tid forinden.

    Retssagen blev derfor udsat til august 2010. Fredagen før vi skulle have været i retten mandag morgen, bad Forbrugerombudsmanden igen om udsættelse, denne gang på ubestemt tid.

    Man kan mene hvad man vil om vores TV spot, men for at der er tale om ulovlig markedsføring, er det ikke nok at Afholdsbevægelsen er forarget over spottets indhold.

    Heldigvis 🙂

  2. Hvis vi ser bort fra Alkoholpolitisk Landsråds medlemsliste, hvad synes I selv? Er det virkelig moralsk og etisk korrekt at opfordre unge til (ekstrem) druk? Det kan være at Alkoholpolitisk Landsråd blot vælger at stå op mod jer hvor flest andre, som mig, vil bare fortsætte med vores hoveder i et strudsehul.

  3. Uden at kommentere reklamefilmen så bør det faktuelle vel være i orden. Så vidt jeg ved hedder det partnere, og ingen af de nævnte er partnere, men det er f.eks. sundhedsstyrelsen.
    Alkoholpolitisk landsråd har da en god formålsparagraf:

    Formål

    Alkoholpolitisk Landsråds formål er at fremme og udbrede kendskabet til de risici og vanskeligheder mennesker møder i forhold til alkohol og andre rusmidler, samt at arbejde for at befolkningen bidrager aktivt til forebyggelse af misbrug af alkohol og andre afhængighedsskabende stoffer.

    Ikke så dumt- vel?

Comments are closed.