Home Nyheder Undgå bøder på bilferien

Undgå bøder på bilferien

2
SHARE

Nogle EU-lande håndhæver færdselsreglerne meget effektivt ved at udstede bøder. Og reglerne i de forskellige lande er ofte anderledes end de danske.

Det kan for eksempel være regler for hastighed, brug af mobiltelefon, dæk, lys på bilen og sikkerhedsvest i bilen. I flere europæiske byer er der også miljøzoner med restriktioner eller forbud mod kørsel uden særlig tilladelse.

Det er en fordel at orientere sig om færdselsregler og miljøzoner hjemmefra, for eksempel på de lokale websites, så man ikke bliver overrasket. Man bør ikke satse på informationer fra vejskilte og gps. Man kan heller ikke regne med, at biludlejere oplyser om færdselsregler og særlige miljøzoner, lyder det fra Forbruger Europa.

“Skiltning er ofte på lokalsproget, og skiltene kan variere i udseende – selv inden for samme by. Det er heller ikke sikkert, at en gps kender de lokale forhold, og den kan dirigere bilen direkte ind i en miljøzone, hvor man ikke må køre,” siger Lars Arent, leder af Forbruger Europa.

Miljøzoner findes eksempelvis i Italien, Tyskland, Belgien og Frankrig, men det er forskelligt, hvordan de administreres. I Rom er miljøzonen overvåget af kameraer, der registrerer hver gang en bil kører ind i området. Ejeren af bilen vil efterfølgende få en bøde for hver indtrængen. Hvis bilen er lejet, så vil myndighederne henvende sig til biludlejeren for at indhente oplysninger om lejeren, så de kan sende bøden.

“Det kan blive dyrt, hvis man overtræder færdselsreglerne i en italiensk lejebil, fordi udlejeren må tage et administrationsgebyr for at videregive lejerens oplysninger til myndighederne. Hvis man får flere bøder, kan biludlejeren opkræve et gebyr for hvert forhold. Og der er ingen regler for gebyrets størrelse,” siger Lars Arent.

forbrugereuropa.dk er der information om billeje, bøder, administrationsgebyrer samt klagemuligheder.

2 COMMENTS

  1. Forholdende i bl.a Spanien er blevet strammet ganske meget.Dette grundet de cirka 40 doedelige
    personer pr maaned.
    Guardia Civil gennem foerrer alkohol tester og tester ligeledes andre stoffer som kokain etc.
    Trafikken er de senere aar ganske agresiv.
    Et stort problema er cyklerne.Man er ikke van til dem.Som foelge er der ganske mange ulykker.Ogsaa
    motorcykler er et problema med mange accidenter.

  2. Og i Schweiz er de meget strikte, samt har en forseelse ikke nogen forfalds dato.
    Dvs man kan risikere nogle pr senere at få en bøde, for en forseelse man sikkert har glemt.
    Dette gælder ikke kun udlændinge, men også schweiziske borgere.

    I Tyskland kan de ikke retsforfølge en forseelse efter 3 måneder, da er den forfalden.

Comments are closed.